Faxe Kirke

Information vedrørende Corona

Opdatering 20. maj 2020.
Faxe Kirke er glade for, at vi fra mandag den 18. maj 2020 nu igen må byde jer velkommen i kirken. 
Vi glæder os til at se jer både til højmesse og øvrige handlinger i kirken.
Vi følger naturligvis de retningslinjer, der er udarbejdet fra Kirkeministeriet, samt de sundhedsmæssige forskrifter, der nu en gang er i disse tider.
Med baggrund i dette, vil der fortsat være restriktioner på hvor mange og hvor tæt vi må være.
I Faxe Kirke må vi for nærværende være 40 i hovedskibet og 16 i sideskibet.
Derudover er der - ved behov - også mulighed for at sidde i våbenhus efter de gældende retningslinjer.
Der vil være placeret håndsprit ved indgangen til kirken.
Kirken er igen åben i hverdagene fra kl 9.00-15.00. Følg venligst anvisningerne i kirken eller fra personalet.
Kirkegårdens toiletter er ligeledes åbne. Der vil blive sat sprit eller rengøringsservietter, således at man selv kan tørre af inden brug - og gerne også efter brug.
For stadig at passe godt på hinanden og især dem, som er i risikogruppen, vil der for tiden ikke være kirkekaffe i våbenhuset efter højmessen.
Ligeledes vil ”Børnehjørnet” ikke være åbent.
Kommer man med mindre børn er man velkommen til selv at medtage stilfærdigt legetøj, en bog, en bamse eller lignende.
Vi opdaterer løbende retningslinjerne og restriktioner som vi modtager dem, så hold jer gerne orienteret både via hjemmesiden: faxekirke.dk eller på Facebook: Faxe Kirkes side.
#vi-passer-på-hinanden#
Faxe Kirke, Kirketorvet 11, 4640 Faxe
Kirkekontor: Gammel Strandvej 1, 4640 Faxe - Tlf 56 71 35 52 - Mail: Faxe.Sogn@KM.DK