Elsker du at synge fællessang eller i kor, og har du lyst til at synge sammen med andre voksne, så meld dig til forårskor i Faxe Kirke. Kirkens organist og korleder Charlotte Hjerrild Andersen leder koraftenerne under temaet "Fra fællessang til korsang". Fordelen ved at synge opdelt i stemmegrupper er, at man så oftest kan synge i det toneområde, hvor man befinder sig allerbedst. Kom frisk. Alle kan være med.
Kvindestemmerne kan deles op i dem, der kan lide at synge lyst/højt og dem, der kan lide at synge dybt/mørkt. Ligesådan med mandestemmerne. Repertoiret vil blive lagt i forhold til sangernes niveau, så det er sjovt at deltage. (Nodelæsere kan få noder til sangene, hvis det ønskes, men det er ikke nødvendigt at kunne læse noder, bare du er glad for at synge).
Ved spørgsmål kontakt organist Charlotte Hjerrild Andersen. Meld til på sms 3030 2291 eller mail: organistcha@gmail.com - Oplys fornavn og efternavn og mobilnummer.
Det er gratis at deltage.
Tilbage til liste