Fastelavnsfesten er oprindelig en religiøs fest, der stammer fra middelalderen.

Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Før det blev påske, hvor man fejrer Jesus genopstandelse, skulle man forberede sig åndeligt til festen - og det gjorde man ved en flere uger lang faste.

Før det blev påske, hvor man fejrer Jesus genopstandelse, skulle man forberede sig åndelig til festen - og det gjorde man ved en flere uger lang faste.

Derfor spiste man masser af god mad i form af hvidt brød (fastelavnsboller), dansede og havde det sjovt til fastelavn, for dagen efter begyndte fasten, hvor det kun var tilladt at spise grovbrød, grød og fisk. Fasten sluttede først påskemorgen, hvor man igen kunne spise, hvad man ville.

Efter reformationen i 1536, gik man bort fra den katolske faste, men man bibeholdt den festlige del af fastelavn som en folkelig skik – selvom der også nu er en del, der på forskellig vis markerer fastetiden med at afstå fra noget, som f.eks: fjernsyn, kaffe eller slik.