Hvorfor fejrer vi …

Jul

Til jul fejrer vi Jesu fødsel og det er jo nok den højtid som fylder allermest i danskernes bevidsthed - og den 24.december er den dag hvor allerflest kommer i kirke...

Bibelen fortæller om en meget menneskelig og alligevel guddommelig fødsel. Jesus blev født, mens hans mor, Maria og hendes forlovede Josef var på rejse. De var fattige, ugifte og kom fra "udkants-Israel." På den måde blev Jesus født under meget menneskelige forhold, som millioner af andre børn er det.

Samtidig fortælles det, at fødslen var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder, som fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og forkyndte, at verdens frelser var blevet født.

Jesus var altså både et virkeligt menneske og virkelig Gud. Juleevangeliet fortæller, at han er Marias søn og Guds søn.

Kristne har fejret Jesu fødsel siden 300-tallet. Da kristendommen blev rigsreligion i romerriget, afløste festen for Jesus fødsel den tidligere solhvervsfest sol invictus, festen for den uovervindelige sol.

I Danmark afløste den kristne jul også en solhvervsfest kaldet Yule eller Jol. Her blev det fejret, at årets hjul igen begyndte at dreje mod lysere tider.

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies